Akupunktur
Akupunktur er i sin traditionelle form fra Kina en holistisk behandlingsform, hvor patientens helhedstilstand tages i betragtning og hvor ubalancer i kroppen fjernes ved behandlingen. Akupunkturen tager udgangspunkt i filosofien om energibaner (meridianer) i kroppen, hvortil der er knyttet akupunktur punkter. Kroppens energibaner kan påvirkes gennem disse punkter og ubalancer rettes op, hvorved patienten hjælpes til at helbrede sig selv.
I den vestlige verden indgår akupunkturen i dag som et anerkendt supplement til den almindelige medicinske behandling og har især indenfor smerte, led- og muskellidelser vist sin værdi. Kiropraktik giver i kombination med akupunktur en meget effektiv behandling.